Øsofagus-divertikler (poser): Behandlingsmuligheder efter type og alvorlighed

Øsofagus-divertikler er udbulninger af øsofagus-væggen. Håndtering afhænger af type, størrelse, symptomer og komplikationer.

Typer og typiske tilgange

Zenkers divertikel (Farynx-øsofageal)

• Mest almindelige symptomatiske type.
• Endoskopisk stapling (Dohlman-procedure): Foretrukket – dividerer septum mellem pose og øsofagus. Lav morbiditet.
• Endoskopisk laser/kniv-septotomi: Alternativ.
• Åben divertikulektomi + cricofaryngeal myotomi: For store/komplekse tilfælde eller mislykket endoskopi.

Midt-øsofageal (Traction) Divertikel

• Normalt asymptomatisk (fra mediastinal fibrose, der trækker væg).
• Behandl underliggende årsag (TBC, histoplasmose); sjældent behov for intervention.

Epiphrenisk Divertikel (Distal)

• Ofte med motilitetsforstyrrelse (achalasi, diffus spasm).
• Kirurgi: Divertikulektomi + myotomi (Heller) + fundoplikation. Laparoskopisk/thorakoskopisk.
• POEM (peroral endoskopisk myotomi) + divertikulotomi fremtrædende.

Konservative foranstaltninger (Små/Asymptomatiske)

• Kost: Små måltider, grundig tygning, undgå udløser-mad, oprejsning efter måltider.
• PPI'er til komorbidt reflux.
• Sov med hovedet forhøjet.

Indikationer for intervention

• Svalgningsbesvær, regurgitation, aspiration, vægttab, recidiverende lungebetændelse.
• Pose >2–3 cm (Zenkers) eller symptomatisk uanset størrelse.

Flerefaglig evaluering (GI, kirurgi, radiologi) skærer terapi til. Endoskopiske teknikker har transformeret Zenkers-håndtering.