Mekanisk vs. kemisk fordøjelse: Steder og enzymer i GI-trakten

Mekanisk fordøjelse (fysisk nedbrydning)

• Mundhule: Kævning (tugning) af tænder; tunge blander mad med spyt.
• Mave: Kraftige rystende kontraktioner (ca. 3 pr. minut) blander mad med mavesaft, danner kym.
• Tyndtarm: Segmentering (lokal blanding) og peristaltik (fremdrift) forbedrer kontakt med mukosa.

Kemisk fordøjelse (enzymatisk nedbrydning)

• Mundhule: Spytamylase (ptyalin) initierer starch → maltose fordøjelse. Tungelipase (mindre) starter fedtfordøjelse.
• Mave: Pepsin (aktiveret fra pepsinogen ved HCl) knækker proteiner → peptider. Mavelipase fortsætter fedtfordøjelse. HCl denaturerer proteiner og dræber mikrober.
• Tyndtarm (hovedsted):
  • Pankreatiske enzymer: Amylase (kulhydrater), lipase (fedter + kolipase), proteaser (trypsin, chymotrypsin, karboksypeptidase), nukleaser.
  • Børstekant-enzymer: Disaccharidaser (laktase, sukrase, maltase), peptidaser, nukleosidaser.
  • Galle (lever/galleblære): Emulgerer fedter til lipase-virkning.
• Tyktarm: Bakteriel fermentering af fiber → kort-kæde fedtsyrer (absorberet); ingen humane fordøjelses-enzymer.

Mekanisk og kemisk fordøjelse er tæt koblet: mekanisk bearbejdning øger overfladeareal for enzymatisk virkning, mens kemisk nedbrydning muliggør næringsoptagelse.