Det perifer nervesystem: Anatomii, inddelinger og kliniske korrelationer

Overblik

Det perifer nervesystem (PNS) inkluderer alt neuralt væv uden for hjerne og rygrad (CNS). Det forbinder CNS med lemmer, organer og hud.

Anatomiske inddelinger

1. Somatisk nervesystem (Friviligt)

• Afferent (sansende): Dorsale rodganglier → dorsale rødder → rygrad. Modaliteter: berøring, tryk, vibration, proprioception, smerte, temperatur.
• Efferent (motorisk): Ventrale horn α-motorneuroner → ventrale rødder → spinalnervrer → neuromuskulært synapse → skeletmuskulatur.
• Kraniale nerve somatiske komponenter: CN III, IV, VI (øjenbevægelse), V (ansigtssans, tygning), VII (ansigtsudtryk), IX, X, XI, XII.

2. Autonomt nervesystem (Ufriviligt)

• Sympatisk (thorakolumbal T1–L2): "Fight or flight." Korte præganglionære, lange postganglionære fibrer. Noradrenalin er primær neurotransmitter. Binyremark = modificerede postganglionære neuroner.
• Parasympatisk (kraniosakral): "Rest and digest." CN III, VII, IX, X (vagus = 75% af parasympatisk udstrømning), S2–S4. Lange præganglionære, korte postganglionære fibrer. Acetylcholin er neurotransmitter.
• Enterisk (tarmhjerne): Indre pleksus (myenterisk, submukøs) – autonome men moduleret af ANS.

3. Sansende ganglier

Dorsale rodganglier (spinal) og kraniale nerveganglier (trigeminus, genikulat, petrosal, nodose) indeholder pseudounipolaire neuroner.

Vigtige strukturelle træk

• Nerver = buntler af aksoner (fascikler) indvundet i bindevæv: epineurium, perineurium, endoneurium.
• Myeliniserede fibrer (Aα, Aβ, Aγ, B, præganglionære) vs. umyeliniserede (C, postganglionære sympatiske).
• Blod-nerve-barriere dannet af perineurium og endoneuriale kar.

Kliniske korrelationer

• Guillain-Barré (AIDP), CIDP – demyeliniserende polyradikuloneuropatier.
• Diabetisk neuropati (længdeafhængig, axonalt).
• Infångelsesneuropatier: carpaltunnelsyndrom (medianus ved håndled), cubitaltunnelsyndrom (ulnaris ved albue).
• Kraniale nervelammelser: Bell's pares (CN VII), Horners syndrom (sympatisk kæde).