Det autonome nervesystem: Kontrol af hyppighed, fordøjelse og homeostase

Det autonome nervesystem (ANS) regulerer ufrivillige fysiologiske processer herunder hyppighed, fordøjelse, respiration, blodtryk, termoregulering og endokrin sekretion.

Divisioner

Sympatisk nervesystem (SNS) – "Fight or Flight"

• Oprindelse: Thorakolumbal rygsøjle (T1–L2)
• Neurotransmittere: Præganglionært: ACh (nikotinisk); Postganglionært: NE (adrenergisk); Binyrebark: Epinefrin
• Effekter:
  • Hjerte: ↑ hyppighed, ↑ kontraktilitet, ↑ overføringshastighed
  • Karer: Vaskokonstriktion (α1) i hud/splanchnisk; vaskodilatation (β2) i muskel
  • Lunger: Bronkodilatation
  • GI: ↓ motilitet, ↓ sekretion, sfinkter-kontraktion
  • Metabolsk: Glykogenolyse, lipolyse, glukoneogenese
  • Pupiller: Mydriasis (dilatation)

Parasympatisk nervesystem (PSNS) – "Rest and Digest"

• Oprindelse: Kraniale nerver (III, VII, IX, X) + Sakral (S2–S4)
• Neurotransmittere: ACh (nikotinisk præganglionært, muskarinsk postganglionært)
• Vigtig nerve: Vagus (CN X) – 75% af parasympatiske fibere
• Effekter:
  • Hjerte: ↓ hyppighed (SA-node), ↓ kontraktilitet (forhøjler), ↓ AV-overførsel
  • Karer: Ingen direkte innervering (undtagen genital erektion)
  • Lunger: Bronkokonstriktion
  • GI: ↑ motilitet, ↑ sekretion, sfinkter-afslapning
  • Pupiller: Miosis (kontraktion)
  • GU: Blære-kontraktion, seksuel oprejsning

Enterisk nervesystem (ENS)

• "Andet hjerne" – intrinsisk GI-pleksus (100M neuroner)
• Autonomt men moduleret af ANS
• Kontrollerer peristaltik, sekretion, blodflow lokalt

Homeostatisk integration

• Baroreflex: BT ↑ → baroreceptorer → ↑ PSNS / ↓ SNS → HF ↓, vaskodilatation
• Termoregulering: SNS → sved, kutan vaskodilatation/konstriktion
• Stress-respons: HPA-akse + SNS → cortisol + katecholaminer

Klinisk relevans

• Dysautonomi: POTS, ortostatisk hypotension, neurogen blære
• Diabetisk autonom neuropati: Stum hjerteinfarkt, gastroparese, hypoglykæmi-ubevidsthed
• Farmakologiske targets: Beta-blokkere, anticholinergika, alfa-agonister

ANS opretholder indre konstanthed gennem dynamisk, antagonistisk balance – konstant justering til interne og eksterne krav.