Centralnervesystemet (CNS): Struktur, funktion og klinisk relevans

CNS består af hjernen og rygmærgen – kroppens kommando- og integrationscenter.

Hjernen

• Storhjernen: Højere funktioner (kognition, følelser, frivillig bevægelse, sansetilbagemelding). Lobef: frontal, parietal, temporal, okzipital.
• Lillehjernen: Koordination, balance, motorisk læring, kognitiv modulering.
• Hjernestammen (Midhjerne, Bro, Forlængelse): Vitale autonome centre (åndedræt, hjerte, vaskomotorisk), kraniale nerve-kerner, vækning/retikulært aktiverende system.
• Diencephalon: Thalamus (sans-relæ), hypothalamus (homeostase: temperatur, sult, tørst, circadian, endokrin via hypofyse).

Rygmærgen

• Udvider sig fra foramen magnum til L1-L2 (conus medullaris).
• 31 segmenter: 8 cervikale, 12 thorakale, 5 lumbale, 5 sakrale, 1 coccygeal.
• Gråt stof (cellelegemer) → H-formet; hvidt stof (baner) → opadgående (sans), nedadgående (motor).
• Funktioner: Refleksbuer, sansetransmission til hjerne, motorisk kommando-ledning, autonom udstrømning (sympatisk T1-L2, parasympatisk S2-S4).

Beskyttelse & support

• Knogler: Kranium, rygsøjlen.
• Hjerneskind: Dura, araknoidea, pia mater.
• Hjernerygvæske: Drygthed, kemisk stabilitet, affalds-rydding (glymfatisk system).
• Blod-hjerne-barriere: Tætte endothel-sammenhæng, astrocytære endfødder – selektiv permeabilitet.

CNS-patologi (apopleksi, traume, neurodegeneration, demyelinisering, neoplasme) manifesterer sig som fokale deficitter, foråret bevidsthed eller systemisk autonom dysregulation.