Blod-farve: Oxygenering, dyshemoglobinemier og kliniske ledtråde

Blodets farve er et direkte reflektion af hemoglobins oxygeneringstilstand og kan ændres ved dyshemoglobinemier — abnorme hemoglobin-derivater, der ændrer lys-absorption.

Normale fysiologiske farver

• Lys rød: Oxygeneret arteriell/kapillær blod (oxyhemoglobin).
• Mørk rød: Deoxygeneret venøst blod (deoxyhemoglobin).

Tilstande der ændrer blod-farve

Tilstand	Farve	Mekanisme
Carbonmonoxid-forgiftning	Kirsebær-rød (arterielt & venøst)	Karboxyhemoglobin (COHb) har høj affinitet, lys rød farve.
Cyanid-forgiftning	Lys rød venøst blod	Cytochrom-oxidase-hæmning forhindrer O₂-udvinding; venøst blod forbliver oxygeneret.
Methemoglobinæmi	Chokolade-brun	Oxidiseret Fe³⁺ heme (metHb) kan ikke binde O₂.
Sulfhemoglobinæmi	Grønlig-sort	Irreversibel svovel-indkorporering i heme.
Polycytæmi vera	Mørkere rød	Høj hemoglobin-koncentration.
Alvorlig anæmi	Bleg, tynd	Lav hemoglobin-koncentration.

Klinisk perle

Farve alene er upålidelig til diagnose. Ko-oximetri kræves for at kvantificere dyshemoglobin-fraktioner. "Lys rødt blod" i trauma antyder arteriell blødning eller CO/CN-forgiftning; chokolade-brun blod signalerer methemoglobinæmi.