Hypoproteinæmi: Årsager, konsekvenser og klinisk håndtering

Hypoproteinæmi (lavt serum-totalprotein, typisk <6 g/dL) afspejler en ubalance mellem proteinsyntese, tab, fordøjning og katabolisme. Det er et tegn på underliggende patologi, der kræver systematisk evaluering.

Vigtigste ætiologier

1. Nedsat syntese

• Leversygdom: Cirrhose, hepatit, leversvigt – albumin falder først (halveringstid ~20 dage).
• Undernæring: Protein-energi-undernæring (kwashiorkor); utilstrækkelige essentielle aminosyrer.
• Malabsorption: Cœliaki, Crohns sygdom, korttarmssyndrom, pankreasinsufficiens.

2. Øget tab

• Renale: Nephrotisk syndrom (albuminuri >3,5 g/dag); glomerulær barrierefejl.
• Gastrointestinale: Protein-tabende enteropati (intestinal lymfangiektasi, IBD, infektioner).
• Dermatologiske: Brændskader, eksfoliativ dermatit, pemphigus.
• Pleural/peritoneale: Udsved, ascites (transsudativ).

3. Øget katabolisme

• Kritisk sygdom: Sepsis, traume, kirurgi, brændskader – cortisol og cytokiner driver nedbrydning.
• Malignitet: Kacheksi; tumortab.
• Glukokortikoid-overskud: Cushings syndrom, eksterne steroider.

4. Hemodilution

• Graviditet (fysiologisk – plasmavolumen stiger mere end røde blodlegemer).
• IV-væske-overload.
• Hjertesvigt (renalt natrium-tab).

Kliniske konsekvenser

Ødem (hypoalbuminæmiets kendetegn)

• Reduceret plasmatisk onkotisk tryk → væskeskift til interstitiet.
• Afhængigt ødem (ben), periorbitalt ødem, ascites, anasarka.
• Intravaskulær udtømmelse → renal hypoperfusion → RAAS-aktivering → forværrer ødem.

Andre manifestationer

• Træthed, svaghed (muskelsvind).
• Forsinket sårheling (kollagensyntese påvirket).
• Immun-dysfunktion (immunoglobulin-tab, komplement-mangel).
• Ændret lægemiddel-binding (øget fri fraktion af protein-bundne lægemidler).
• Hormontransport påvirket (skjoldbrusk, kønshormoner, cortisol).
• Koagulopati (faktorsyntese påvirket ved leversygdom).

Diagnostisk tilgang

1. Serum-proteinelektroforese (SPEP): Albumin, α₁, α₂, β, γ-fraktioner.
2. Albumin/globulin-forhold: Lavt ved leversygdom (↓ albumin), højt ved nephrotisk syndrom (↓ albumin, ↑ γ-globulin).
3. Urinprøve: Protein-kvantificering (UPC-forhold, 24-timers urin).
4. Leverpanel: AST, ALT, ALP, bilirubin, INR, trombocyter.
5. Nyre-funktion: Kreatinin, eGFR.
6. Ernæringsmærkere: Prealbumin (transthyretin, halveringstid 2 dage), retinol-bindende protein, transferrin.
7. Inflammationsmærkere: CRP, ESR (negative akut-fase reaktanter).

Behandling

• Behandle den underliggende årsag (cirrhose, nephrotisk syndrom, IBD, malignitet).
• Ernæringsstøtte: Enteral/parenteralt protein; 1,2–2,0 g/kg/dag ved kritisk sygdom.
• Albumin-infusion: Indikeret til spontan bakteriel peritonitis, storvolumens paracentese, hepatorenalt syndrom – IKKE til ernæringsstøtte.
• Diuretika: Til ødem med volumen-overload (sløjfe ± thiazid).
• Overvåg: Elektrolyter, nyrefunktion, volumsstatus.

Hypoproteinæmi er et tegn, ikke en diagnose. At identificere mekanismen (syntese vs. tab vs. fordøjning vs. katabolisme) retter målrettet terapi.