Hvad sker der i de senere stadier af myelodysplastisk syndrom med patienten, hvis behandlingen ikke lykkes?

Hvis behandling for myelodysplastisk syndrom (MDS) ikke lykkes, eller hvis sygdommen skrider frem på trods af behandling, kan patienten opleve en række komplikationer, herunder:

1. Knoglemarvssvigt: MDS kan føre til knoglemarvssvigt, hvilket er knoglemarvens manglende evne til at producere nok sunde blodceller. Dette kan forårsage alvorlig anæmi, trombocytopeni (lavt antal blodplader) og neutropeni (lavt antal hvide blodlegemer). Disse tilstande kan føre til træthed, svaghed, blødning og øget risiko for infektion.

2. Leukæmi: MDS kan omdannes til akut myeloid leukæmi (AML), en type blodkræft. Dette sker, når de unormale celler i knoglemarven begynder at vokse og formere sig hurtigt, hvilket fortrænger de raske blodceller. AML kan forårsage en række symptomer, herunder træthed, svaghed, vægttab, feber og blødning.

3. Andre komplikationer: MDS kan også føre til en række andre komplikationer, herunder:

* Splenomegali (forstørret milt)

* Hepatomegali (forstørret lever)

* Lymfadenopati (forstørrede lymfeknuder)

* Hududslæt

* Vægttab

* Træthed

* Svaghed

* Blødning

* Øget risiko for infektion

Prognosen for MDS afhænger af en række faktorer, herunder undertypen af ​​MDS, patientens alder og generelle helbred og respons på behandlingen. Med vellykket behandling kan nogle patienter med MDS muligvis leve i mange år. For patienter med fremskreden MDS eller dem, der ikke reagerer på behandlingen, er prognosen dog dårlig.