Elefantiasis (Lymphatisk filariase): Årsager, symptomer & behandlingsmuligheder

Elefantiasis er den dramatiske sene manifestation af lymphatisk filariase, en myggen-båren parasitær sygdom forårsaget af trådformede nematoder (Wuchereria bancrofti, Brugia malayi, B. timori). Den påvirker estimeret 120 millioner mennesker over 72 tropiske og subtropiske lande.

Patogenese

• Mygge afleder larver → vandre til lymfekar → modnes til voksne orme (levetid 5–10 år).
• Voksne forårsager lymfatisk dilatation, ventilincompetens og kronisk inflammation → lymfatisk dysfunktion.
• Hæmmet lymfedrænage → proteinrig væskeakkumulation → progressiv svulst, fibrose og fedthyperplasi.

Kliniske træk

• Lymfødem: Progressiv, ikke-pitting svulst (ben, arme, skrotum, vulva, bryst).
• Hudforandringer: Forkyndelse, hyperkeratose, verrucøse læser ("mossy foot"), tilbagevendende cellulitis.
• Hydrocele: Skrotalsvulst (almindeligt hos mænd).
• Akutte anfald: Filariasefeber, lymfangitis, smertefuld adenolymfangitis (ADL).

Diagnostik

• Mikroskopi: Nat-blodudsstrig for microfilarier (nokturn periodicitet).
• Antigen-test (ICT-kort): Detekterer cirkulerende filarielt antigen (dagtid, høj sensitivitet).
• Ultralyd: "Filarial dance sign" (voksne orme visualiseret i lymfekar).

Behandling

• Massedrugadministration (MDA): Årligt albendazol + ivermectin (eller DEC) for at bryde transmission (WHO-strategi).
• Individuel behandling: DEC 6 mg/kg/dag × 12 dage (dræber microfilarier & nogle voksne); doxycyklin 4–6 uger (targeter Wolbachia endosymbiont).
• Lymfødem-håndtering: Hygiejne, løftning, kompression, motion, hudpleje, antibiotika til akutte anfald.
• Kirurgi: Hydrocelektomi; debulking ved avanceret elefantiasis.

Globalt mål

WHO målretter eliminering som folkesundhedsproblem ved 2030 gennem MDA, morbiditetsstyring og funktionsforhindring.