Bolus-doser: Forståelse & administration

Hvad er en bolus?

En bolus er en enkelt, hurtig dosis af et lægemiddel givet for at opnå en terapeutisk blodkoncentration hurtigt. Ordet kommer fra latin "bolus" = klat/bolle. Almindeligt ved insulin-behandling (diabetes), men også andre sammenhænge.

Givningsveje & anvendelse

Intravenøs (IV) bolus

• Hurtigst opnåede blodkoncentration.
• Brugt akut (fx. adenosine ved SVT, atropin, adrenaline), induktion af narkose, kontrastmiddel.
• Kræver overvågning (hjertefrekvens, blodtryk).

Intramuskulær (IM) bolus

• Langsommere absorption end IV.
• Vaccinationer – langsom frigivelse giver tid til antistof-dannelse.
• Visse akutte midler (fx. adrenaline ved anafylaksi – auto-injektor).

Subkutan (SC) bolus

• Mest langsom absorption.
• Insulin (rasktvirkende) til måltider – "måltids-bolus".
• Visse hormon-præparater, biopharmaka.
• Tidligere: heroininjektioner (ved substitutionsbehandling) for langsom frigivelse – i dag erstattet af andre metoder.

Diabetes & insulin-bolus

• Basal insulin (langsommelvirkende) dækker basalbehov.
• Bolus-insulin (rasktvirkende) tages ved måltider for at dække kulhydrater.
• Dosis beregnes ud fra: nuværende blodsukker, mål-blodsukker, kulhydrat-gram, insulin-følsomhedsfaktor (ISF) og insulin-kulhydrat-ratio (ICR).
• Insulin-pumper beregner og giver bolus automatisk.

Udseende

En bolus er ikke en fysisk "klat" i klinisk praksis – det er en dosis givet som en enkelt injektion/infusion over få minutter (IV) eller som en sprøjte (SC/IM). Begrebet er farmakokinetisk, ikke fysisk.

Vigtigt: Bolus-doser kræver præcis beregning og overvågning. Fejldoser kan være livstruende (insulin → hypoglykemi; IV-kardio-vaskulære midler → arytmier).