Hvordan diagnosticerer man skoldkopper?

Diagnosticering af skoldkopper involverer en kombination af fysisk undersøgelse og sygehistorie. Her er de trin, der typisk tages af sundhedspersonale for at diagnosticere skoldkopper (varicella-zoster-virusinfektion):

1. Sygehistoriegennemgang:

- Sygeplejersken vil spørge om patientens symptomer, herunder feber, hovedpine og udseendet af udslæt.

- De vil også forespørge om nylig eksponering for nogen med skoldkopper eller helvedesild (herpes zoster).

2. Fysisk undersøgelse:

- Sygeplejersken vil undersøge patientens hud for at vurdere udslættet.

- Skoldkopper udslæt starter typisk på stammen og spreder sig derefter til ansigtet, hovedbunden, lemmerne og endda inde i munden.

- Udslættet består af små, kløende, væskefyldte blærer (vesikler), der brækker op og skorper over.

3. Laboratorietest:

- I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med laboratorieundersøgelser for at bekræfte diagnosen. Disse kan omfatte:

- Varicella-zoster virus (VZV) serologi: Denne blodprøve kontrollerer tilstedeværelsen af ​​antistoffer mod VZV, hvilket indikerer en nuværende eller tidligere infektion.

- VZV-polymerasekædereaktion (PCR) test: Denne molekylære test påviser VZV-DNA i hudlæsionsprøver, hvilket giver en endelig bekræftelse af infektionen.

4. Differentialdiagnose:

- Sygeplejersken kan overveje andre tilstande med lignende symptomer, såsom mæslinger, røde hunde, hånd-, mund- og klovesyge eller allergiske reaktioner, for at udelukke alternative årsager.

5. Udelukkelse af andre betingelser:

- Nogle andre medicinske tilstande, såsom eksem eller impetigo, kan efterligne udseendet og symptomerne på skoldkopper. Lægen kan bestille yderligere tests som f.eks. hudpinde for at udelukke bakterielle infektioner.

6. Dokumentation og råd:

- Når en diagnose af skoldkopper er etableret, vil sundhedsudbyderen dokumentere resultaterne og give behandlingsanbefalinger, herunder understøttende foranstaltninger som hvile, hydrering og medicin til symptomlindring.

7. Kontaktsporing:

- Da skoldkopper er meget smitsom, kan sundhedspersonalet anbefale kontaktsporing for at identificere og overvåge tætte kontakter med det inficerede individ for at forhindre yderligere spredning af infektionen.

Det er vigtigt at konsultere en sundhedspersonale for en nøjagtig diagnose og korrekt håndtering af skoldkopper, især for personer med svækket immunsystem eller dem med højere risiko for komplikationer.