Antibiotika behandler bakterier, ikke viruser: Influensa, forkølelse, vandkopper, bjældefejber

Antibiotika er ineffektive mod virale infektioner. De angriber bakterielle strukturer (cellevæg, proteinsyntese, DNA-replikation), som er fraværende i viruser.

Almindelige virale sygdomme (antibiotika virker ikke)

• Influenza (flu): Influenzavirus. Antivirala (oseltamivir) hvis tidlig/højt risiko.
• Almindelig forkølelse: Rhinovirus, coronavirus, osv. Symptomatisk behandling.
• Vandkopper (varicella): VZV. Antivirala (acyclovir) hvis alvorlig/risikofaktorer.
• Bjældefejber: Paramyxovirus. Symptomatisk; vacciner forebygger.
• COVID-19: SARS-CoV-2. Antivirala (nirmatrelvir/ritonavir, remdesivir).
• De fleste bronchititter, halsbetændelser (ikke-strep), gastroenteritter.

Når antibiotika ER nødvendige

• Streptokok-halsbetændelse (GAS), bakteriel lungebetændelse, urinvejsinfektion, hud/blødtværs-infektion, bakteriel sinusit (varig >10d), sepsis
• Kliniske kriterier + testning (hurtig strep, dyrkning, røntgen thorax, procalcitonin)

Skader af unødvendige antibiotika

• Resistens: Udvælger resistente bakterier (MRSA, VRE, CRE, ESBL)
• Mikrobiom-forstyrrelse: C. difficile-infektion, gær, langsigtede metaboliske/immunologiske effekter
• Bivirkninger: Udslet, diaré, allergi, seneruptur (fluoroquinoloner)
• Omkostninger & falsk sikkerhed.

Antimikrobiell stewardship

Rigtigt lægemiddel, rigtig dosis, rigtig varighed, rigtig bug. "Afventende overvågning" ved sandsynlig viral URI. Patient-uddannelse essentielt.