Whiskey-oprøret (1794): Årsager, forløb og betydning

Whiskey-oprøret (1794) var et væbnet opstand i vestlig Pennsylvania mod den federale akcise-afgift på brændvin, indført i 1791 af finansminister Alexander Hamilton for at finansiere national gælds-oversættelse.

Baggrund

• Grænse-bønder omdannede overskydende korn til whiskey – nemmere at transportere, mere værdifuldt.
• Afgiften var regressiv: store bryggerier betalte fast fee; små producenter betalte pr. gallon, ramte dem uforholdsmæssigt hårdt.
• Kontant-fattig grænse-økonomi byggede på whiskey som betalingsmiddel.

Eskalering

• Skatte-indsamlere forfulgt, tarmet og fjeret.
• Opstandere angreb federalt marshals, brændte regional skatte-inspektørs hus ned.
• ~500–600 væbnede oprørere samledes ved Braddock's Field.

Federalt svar

• Præsident Washington federaliserede ~13.000 milits fra fire stater.
• Ledet af Washington (delvejen) og Hamilton – første og eneste sidende præsident at føre tropper i felt.
• Oprøret kollapsede med minimal blodsverg; ~20 arrestationer, 2 dømt for forræderi, senere begnadiget.

Betydning

• Viste federalt myndighed til at gennemdræve love inden for stater.
• Testede konstitutionens milits-paragraf og præsident-magt.
• Stærkede nationalistisk sentiment; svækket grænse-separatisme.
• Afgift ophævet i 1802 under Jefferson.