Forstå Aspergers syndrom: Symptomer & nøgletræk

Aspergers Syndrom er en type psykologisk tilstand, der kategoriseres som en autismespektrumforstyrrelse. Det påvirker personens evne til effektivt at kommunikere og interagere socialt. Aspergers Syndrom er sammenligneligt med autisme på mange måder, på grund af de lignende symptomer og årsager. Dog er kognitiv udvikling ikke et symptom på Aspergers Syndrom. Der findes en klassifikation kaldet HFA (high functioning autism), hvor der er autisme uden nogen mental retardering. Forskellen mellem HFA og Aspergers er vag og højt diskuteret.

Historie

• Østrigsk pediatrician, Hans Asperger, begyndte at bruge termen for at beskrive børn med karakteristika i 1944. Aspergers Syndrom blev en officiel diagnose halvtreds år senere.

Social interaktion

• Mennesker med Aspergers Syndrom har problemer med social interaktion. De er ofte ikke i stand til at vise empati, hvilket resulterer i evnen til at danne funktionelle relationer med andre. De har ofte svært ved at udtrykke ikke-verbal kommunikation. I modsætning til autisme skaber Aspergers Syndrom ikke generthed. Ofte vil personen være meget villig til at starte samtaler med andre, men samtalen kan virke genert og ensidigt. Personen er ude af stand til at forstå ikke-verbale signaler som manglende interesse for emnet eller at tage anmodning på noget.

Repetitiv adfærd

• Et almindeligt symptom på Aspergers er at opføre sig på næsten obsessionsmæssigt repetitive måder. Det kan betyde, at personen er uvillig til at afvige fra et fast tidsplan og rutine. De viser også meget intensivt fokuseret interesse i et specifikt emne. De kan være i stand til at afskudte tilfældige fakta om en dyracerace eller have en obsessionsmæssig interesse i bilmotorer. Dette er nogle gange svært at identificere, da unge børn kan blive obsesserede med visse emner. Dog kan en person med Aspergers blive så optaget af emnet, at han/hun dominerer al samtale med det.

Tale

• Børn med Aspergers viser generelt ikke en forsinkelse eller problem med at lære at tale. Dog findes der nuanancer om deres tale, der kan virke genert. De kan være meget ordrige, bruge synes forkerte metaforer, tale på sidetracke og skifte hurtigt emne. Nogle gange virker samtalen ensidigt, med lidt opmærksomhed på lytterens reaktioner.

Årsager

• Selvom et specifikt gen for Aspergers Syndrom endnu ikke er identificeret, antages det at have en genetisk årsag. Nogle teorier om miljømæssige og fødselsdefektfaktorer er testet uden konklusive resultater.

Behandling

• Der findes ikke en enkelt behandlingsmulighed, der anbefales for alle mennesker med forstyrrelsen. Behandling er typisk tilpasset individet. Adfærdsterapi bruges til at hjælpe med at forbedre de specifikke vanskeligheder for den pågældende person. Det kan omfatte terapi til kommunikationsproblemer, obsessionsadfærd og fysioterapi.

Udsigt

• Med den rigtige terapi og indsats i barndommen kan mennesker, der har Aspergers Syndrom, forbedre sig markant. Dog findes der ikke en definitiv kur, og nogle problemer fortsætter ofte ind i voksenalderen. Det kan føre til problemer med at leve uafhængigt, vedligeholde sunde sociale relationer og kommunikation.