Kelationsterapi: Forstå Typer, Anvendelse & Sikkerhed

Kelationsterapi, som fjerner giftige tungmetaller eller overskud af mineraler i kroppen ved hjælp af et syntetisk kemikalie kaldet ethylendiamintetraeddiksyre (EDTA), er blevet brugt til at behandle en række medicinske tilstands. Mens kelation er godkendt af Food and Drug Administration kun som behandling for bly- eller tungmetalforgiftning, kan det bruges i behandling af autisme, hjertesygdomme eller andre medicinske problemer. Kelation udføres typisk intravenøst, men kan også tages oralt.

Ambulant Intravenøs Kelation

Intravenøs kelation udføres ofte som en ambulant procedure. For patienter, der behandles for mildere tilfælde af tungmetalforgiftning, hjertesygdomme eller autisme, kan behandling finde sted en eller to gange ugentligt. Ambulant kelationsterapi indebærer, at patienten modtager en infusion af EDTA via en åre i armen. Sessioner varer normalt to timer, hvori patienten vil blive tæt overvåget for at sikre, at blodtryk, blodsukkerniveau og nyrefunktion er normale. Ambulante intravenøse kelationssessioner fortsætter, så længe en læge anser dem for nødvendige, med ca. 20 til 50 individuelle sessioner som typisk.

Hospitaliseret Intravenøs Kelation

I tilfælde af alvorlig blodforgiftning kan intravenøs kelationsterapi i et hospitalmiljø være påbudt. Mængden af EDTA varierer efter patientens vægt. Fra 700 til 3.500 mg EDTA gives intravenøst hver 12. time, indtil mængden af gifter i blodet er reduceret til et sikkert niveau. Hospitaliseret kelationsterapi overvåges tæt af medicinske fagfolk, og patientens vitale tegn overvåbes løbende.

Oral Kelationsterapi

Ved oral kelationsterapi indtages vitaminer oralt uden for et medicinsk miljø. Vitaminerne, som kan købes uden recept, i oral kelation indeholder typisk cystein, N-Acetyl-L-Cystein og EDTA, men ingredienser varierer. Fordi EDTA indtages oralt, optager kroppen mindre af stoffet end ved intravenøs kelationsbehandling. Oral kelation er derfor sandsynligvis mindre effektiv end intravenøs kelation.