Artritis-genetik: Polygen arvelighed, ikke simpel autosomalt eller kønsbundet

Artritis er ikke en enkel-gen-forstyrrelse. Det er en polygen (multifaktoriel) tilstand, der resulterer fra spillet mellem flere genetiske varianter og miljømæssige faktorer.

Genetisk arkitektur

• GWAS-find: Over 100 loci forbundet med reumatoid artritis (RA); HLA-DRB1 shared epitope alleler (stærkest). Osteoartrose (OA): over 100 loci (f.eks. GDF5, COL2A1). Ankyloserende spondylitis: HLA-B27 (major), ERAP1, IL23R.
• Arveligheds-estimater: RA ~60%, AS ~90%, OA ~40–65%.
• Polygen risiko-scores (PRS) aggregerer tusinder af SNPs for at estimere sårbarhed.

Miljømæssige udløsere

• Rygning (RA, især ACPA-positiv)
• Fedme (OA, RA)
• Mikrobiome (tarm, oral)
• Infektioner (EBV, parodontale patogener)
• Erhvervsmæssig led-belastning (OA)
• Vitamin D-mangel

Gen-Miljø Interaktion

Eksempel: HLA-DRB1 SE alleler + rygning → 20–40× øget RA-risiko (synergistisk effekt).

Klinisk implikation

• Intet enkelt genetisk test diagnosticerer eller forudsiger artritis.
• Familiehistorie informerer risiko men er ikke deterministisk.
• Præcisions-medicin: genetiske markører kan vejlede biologisk valg (f.eks. HLA-DRB1 til rituximab-respons).

Artritis-ætiologi er kompleks; reduktion til simple Mendelske mønstre er unøjagtig.