Historien om anorexia nervosa: Fra Lasègue og Marcé til modern diagnostik

Anorexia nervosas formelle medicinske anerkendelse startede midten af 19. århundrede, uafhængigt beskrevet af to franske læger:

Louis-Victor Marcé (1859)

Udgav "Note sur une forme de délire hypochondriaque" beskriver "anorexie mentale" – en mental forstyrrelse med fødeværsweig, vægttab, hyperaktivitet og forvrænget kropsopfattelse hos unge kvinder. Han understregede psychologisk oprindelse frem for magepatologi.

Charles Lasègue (1873)

Udgav "De l'anorexie hystérique" og prægede termen "anorexia hysterica". Detaljerede kliniske træk: amenoré, lanugo, bradykardi, koldeintolerans, sygdomsfornægtelse og familiedynamik. Noterede paradoxen "sult uden appetit".

Parallel britisk beskrivelse

Sir William Gull (1873) prægede "anorexia nervosa" (erstattede "hysterica" for at inkludere mænd), præsenterede tilfælde for Clinical Society of London og etablerede realimenteringsprotokoller.

Udvikling til DSM-kriterier

• DSM-I (1952): "psychofysiologisk gastrointestinal reaktion."
• DSM-III (1980): Første distinkte diagnostisk kategori – anorexia nervosa.
• DSM-5 (2013): Fjernede amenoré-kriteriet; tilføjede "restriktion af energiintag relativt til behov," "intens frygt for at tage på i vægt," "forstyrrelse i kropsvægt/form-opfattelse."

Fra Marcés "mentale anoreksi" til dagens biopsykosociale model forbliver kerntriaden – restriktion, frygt, forvrængning – central. Tidlig genkendelse og evidensbaseret behandling (FBT, CBT-E) tilbyder nu reel genopretning.