Pleuraen: Struktur, funktion og klinisk betydning

Pleura-anatomi

Pleuraen er en serøs membran med to sammenhængende lag:

• Viscerale pleura: Hæfter til lungens overflade; strækker sig ind i fissurer; insensitiv overfor smerte (visceral indervation).
• Parietale pleura: Klæder brystkassen, midterhinden, mediastinum; højt følsom (somatisk indervation – intercostale og freniske nerver).

Det pleurale rum (hulrum) er et potentielt rum mellem lagene, der indeholder ~0,1–0,2 mL/kg serøs pleuravæske (transsudat), der smører og kobler lagene via overfladespænding.

Vigtige funktioner

1. Mekanisk kobling: Negativt intrapleuralt tryk (~–5 cm H₂O i hvile) holder lungerne udvidet mod brystkassen.
2. Friktionsfri bevægelse: Væsken tillader glat glidning under respiration.
3. Kompartimentalisering: Adskiller lungerne fra mediastinum og controlateralt hemithorax.
4. Immunforsvar: Mesothelceller, makrofager, lymfocyter i væsken reagerer på infektion/skade.

Kliniske korrelater

Tilstand	Patofysiologi	Nøgletræk
Pleuritis (pleuritis)	Pleura-inflammation	Skarp pleuritisk smerte, friktionslyd
Pleuravæske	Væskeopbygning (>fysiologisk)	Transsudat (hjertesvigt, levercirrhose) vs eksudat (infektion, malignitet) ved Lights kriterier
Pneumothorax	Luft i pleurale rum	Tab af negativt tryk → lunge-kollaps; spænding = akut
Hemothorax	Blod i pleurale rum	Traume, malignitet, post-op
Empyem	Pus i pleurale rum	Kompliceret parapneumonisk væske; kræver dræn
Mesotheliom	Malign pleura-tumor	Asbest-eksponering; dårlig prognose

Diagnostiske værktøjer

• Bryst-røntgen (oprejst, lateral decubitus)
• Ultralyd (sengekanter, følsom for væske)
• CT bryst (karakterisering, lokulationer)
• Thoracentese (diagnostisk/terapeutisk) med væske-analyse