Behandling af aortaaneurysme: Overvågning, medicinsk behandling og kirurgiske muligheder

Behandling af aortaaneurysme afhænger af lokalisation (thorakal vs. abdominal), størrelse, vækstrate, symptomer og patientfaktorer.

Abdominalt aortaaneurysme (AAA)

Overvågning (Asymptomatisk, lille)

• <3,0 cm: Ingen rutinemæssig overvågning nødvendig
• 3,0–3,9 cm: Ultralyd hver 2–3 år
• 4,0–4,4 cm: Ultralyd årligt
• 4,5–5,4 cm: Ultralyd hvert 6. måned
• ≥5,5 cm (mænd) / ≥5,0 cm (kvinder): Reparation indikeret generelt

Medicinsk behandling

• Blodtryks kontrol: Mål <130/80 mmHg (ACE-hæmmer/ARB foretrukket)
• Statin-behandling: Alle AAA-patienter (pleiotrope stabiliserende effekter)
• Rygestop: Enkelt mest indflydelsesrige modificerbare faktor
• Diabetes-optimering

Thorakalt aortaaneurysme (TAA)

• Overvågningsintervalle kortere (CTA/MRA hvert 6–12 måned)
• Lavre størrelsesgrænser for reparation (ofte ≥5,5 cm stigende, ≥6,0 cm faldende)
• Genetiske syndromer (Marfan, Loeys-Dietz): Reparation ved ≥4,5–5,0 cm
• Bikuspid aortaklap: Reparation ved ≥5,5 cm eller ved koarkation

Reparationsmodaliteter

Åben kirurgisk reparation

• Direkte aorta-erstatning med syntetisk graft
• Holdbar, lav re-interventionsrate
• Højere perioperativ morbiditet/mortalitet
• Længere genopretning

Endovaskulær aneurysme-reparation (EVAR/TEVAR)

• Stent-graft placeret via femoralis/iliacal adgang
• Mindre invasiv, kortere genopretning
• Kræver livslang overvågning (endoleaks, migration)
• Anatomi-afhængig (hals-længde, vinkling, adgangsgefæsser)

Akut reparation

Rupturerede eller symptomatiske aneurismer kræver øjeblikkelig intervention. EVAR foretrækkes hvis anatomisk muligt; åben reparation hvis ikke. Mortalitet forbliver høj (30–50% for ruptureret AAA).

Fælles beslutningstagning med vaskulær kirurg, kardiokirkurg og patient er afgørende.