Alzheimer-sygdom: Årsager, fremskriden og udsigt

Historik

Sygdommen navngives efter Alois Alzheimer (1864–1915), læge på Frankfurt asyl. Han rejser aldrig krav på opdagelse. Demens (senil demens) kendt i århundreder. Alzheimer præsenterede tilfælde af 51-årige kvinde med symptomer. Obduktion viste plakker, der nu er karakteristiske. Kollega Emil Kraepelin navngav 'Alzheimer's Disease' i 1910.

Typer

Alzheimer er en af >70 demenssygdomme. Alle fører til hjernercelle-forfall – først i hukommelsesområder, senere andre. To typer: Tidlig debut (45–60 år) og Sen debut (efter 60 år).

Tidslinje

1901: Alzheimer studerer 51-årige Auguste D. 1906: Publicerer histologisk analyse. 1910: Kraepelin navngiver. 1960'erne: Forskning ignorerer betingelsen. 1970'erne: Vigtige organisationer oprettes (NIH/NIA, Alzheimer-foreningen). 1980'erne: Medicinsk/offentlig interesse vokser. 2000: Første midler godkendt til begrænset behandling.

Identifikation

Hukommelsesforringelse hos ældre = første tegn. Andre årsager (medicinreaktioner) kan ligne. Ingen absolut bevis uden obduktion. Blodprøver (markører) og radiologisk/MR-scanning giver 60–85 % præcision. Eksempel: S. Kloppel m.fl., 'Accuracy of dementia diagnosis...', Brain, 3. okt. 2008.

Teorier/Spekulation

Årsag fortsat usikker. Genetisk komponent: lipoprotein ApoE (typer e2, e3, e4). e4 → hyppigere/tidligere Alzheimer. e2 → beskyttelse. e3 → neutral. Bedste bevis: Association med aterosklerotiske forandringer og metabolsk syndrom. Mulig link til aluminium-eksponering (flere studier viser øget risiko ved højere eksponering), men om det er årsag, er åbent.