ADHD & specifikke læringsforstyrrelser: Høj komorbiditet & integreret støtte

20–30% af børn med ADHD har en komorbid specifik læringsforstyrrelse (SLD) – dysleksi (læsning), dysgrafi (skrivning), dyskalkuli (matematik).

Overlappende træk

• Udførelse-dysfunktion (arbejdshukommelse, proces-hastighed, organisation) påvirker skolepræstation i begge.
• Uopmærksomhed efterligner læsevanskeligheder; impulsivitet fører til matematik-fejl.
• Fælles genetiske/neurobiologiske substrater (dopamin, frontale-striatale kredsløb).

Forskellige diagnoser kræver forskellig evaluering

• ADHD: Klinisk interview, rating-skalaer (Vanderbilt, Conners), DSM-5-kriterier (uopmærksomhed/hyperaktivitet-impulsivitet ≥6 mdr, 2+ indstillinger).
• SLD: Psykopædagogisk testning – kognitiv (IQ) + skolævne (WIAT, WJ-IV) viser diskrepans/mønster af styrker/svagheder. Response to intervention (RTI) data.

Påvirkning

• Lavere skolævne, klassetilbageholdelse, fald-ud-risiko.
• Selvværd, angst, depression.
• Familie-stress.

Omfattende intervention

• ADHD: Stimulantia (methylfenidat, amfetaminer) ± alfa-2 agonister; forældre-adfærdstræning; skole-tilpasninger (504/IEP).
• SLD: Evidensbaseret undervisning: Orton-Gillingham (dysleksi), eksplicit matematik/skriv-strategier; assistiv teknologi (tekst-til-tale, tale-til-tekst).
• Kombineret: Behandl begge samtidigt. Stimulantia forbedrer opmærksomhed til læring; skolestøtte reducerer frustration.
• Tværfagligt team: pediat, psykolog, psykiater, pædagogisk specialist, forældre.

Tidlig identifikation (børnehave/1. klasse) og koordineret intervention ændrer baner.