Hørelsefrekvenskodning: Tonotopisk organisation fra snailhuset til cortex

Perifer kodning

1. Lyd → Tympanum → Knogleben: Trykbølger → mekanisk vibration.
2. Stapes → Ovalt vindue → Snailhusvæsker: Bølgebevægelse langs basilmembranen.
3. Tonotopisk kort: Base (høj frekvens, 20 kHz) → Apex (lav frekvens, 20 Hz). Hver hårcellepopulation stemt til karakteristisk frekvens (CF).

Neuronal transduktion

• Indre hårceller (IHC) → glutamatfrigivelse → spiral ganglion neuroner (SGN) → hørelsenven (CN VIII).
• Faselåsning bevarer timing op til ~4–5 kHz; stedskodning dominerer ovenfor.

Central bane

Niveau	Vigtig proces	Tonotopi bevares?
Cochleær kerne (CN)	Parallelle baner: busket (timing), stjernelignende (spektrum), blæksprutte (onset)	Ja
Superior olivært kompleks	Binaurale cues: ITD (MSO), ILD (LSO)	Ja
Inferior colliculus (IC)	Integration, plastisitet, multimodal	Ja
Medial genikulat legeme (MGB)	Thalamisk relay, opmærksomhedsgating	Ja
Auditiv cortex (A1 + belt/parabelt)	Spektral/temporal integration, objekt-dannelse, plastisitet	Ja (kerne), degraderet (belt)

Perceptuelt resultat

Tonehøjde = perceptuelt korrelat til frekvens. Komplekse lyde (harmoniker) → missing fundamental perception via temporal + spektral integration i cortex.

Klinisk relevans

• Audiogram = adfærdsmæssige tærskelværdier på tværs af frekvenser.
• Cochleære implantater: elektrodearray udnytter tonotopi (basal = høj frekvens).
• Tinnitus: maladaptiv plastisitet i tonotopiske kort efter høretab.