Forståelse af det menneskelige øre: Hørelse og balance forklares

Hørelse

Lydbølger i luften ledes ind i ørekanaler af ørelapperne. Bølger rammer trommehinderne, som pulserer/vibrerer. En lille knogel (malleus/hammer) sidder bag trommehinden og forbinder til to andre knogler (incus/amboss, stapes/stigbe), der danner en knoglekæde i mellemøret. Lydbølger overføres mekanisk gennem kæden, vibrerer ovalvinduet (membran til indre øre).

Bag ovalvinduet ligger cochleae (sneglhuset): en spiralet knoglefyldt struktur med væske og nerveender. Lydbølger vibrerer nerven i cochleae, skaber elektrisk impuls til hjernen -> hørelse. Processen sker på millisekunder; ingen opfattelig forsinkelse. Høy lyd overstimulerer alle komponenter -> for tidlig nedbrydning. Audiometrisk undersøgelse kan opdage tidligt høretab.

Lufttryk og næsehuler

Mellemøret giver vej fra næsehuler til hals. Via slimhinnet Eustachius-rør bevæger slem, væske og luft fra næsehuler til hals. Ved raske lufttrykforandringer (flyvning) udligner ører tryk for at undgå membranrevner. Slimhinden absorberer luft -> knaldlyd i øret.

Eustachius-rør-dysfunktion er almindelig hos børn -> gentagne mellemøreinfektioner. Et prostetisk rør kan indsættes gennem trommehinden for at overtage funktionen.

Balance (Equilibrium)

Indre øre indeholder nervecenter for balance. Tre halvcirkelkanaler sidder ovenpå cochleae, forbundet til hjernen via 8. kraniale nerve. Hver kanal indeholder endolymfatisk væske og nerveender. Kanaler registrerer vandrette og lodrette hovedbevægelser. Ved hovedbevægelse stimulerer væsken nerveender -> elektrisk impuls til hjernen. Giver hjernen info om kropsposition, bevægelse, trauma, retning.

Hovedtrauma, raske bevægelser og virus kan forstyrre balancefunktionen. Vertigo (kronisk svimmelhed) er almindelig indre øre-tilstand og kan behandles med medicin.