Nyre-funktion og urindannelse: Filtration, reabsorption, sekretion og ekskretion

Urindannelse er en kontinuerlig men tæt reguleret fler-trins-proces – ikke et simpelt passivt flow. Hver nefron udfører fire nøgle-faser for at opretholde homeostase.

1. Glomerulær filtration

Blod indtræder glomerulus hvor hydrostatisk tryk presser plasma (minus proteiner) ind i Bowmans kapsel, producerer ca. 180 liter filtrat dagligt.

2. Tubulær reabsorption

Proksimal tubulus: Reabsorberer ~65% af filtreret natrium, vand, glukose, amino-syrer og bikarbonat.
Henles sløjfe: Countercurrent-multiplikation skaber den medullære gradient – vand-reabsorption i det nedadgående ben, NaCl-reabsorption i det opadgående ben.
Distal tubulus og samlerør: Finjusteret regulering af aldosteron (Na⁺/K⁺) og ADH (vand-permeabilitet).

3. Tubulær sekretion

Aktiv transport flytter H⁺, K⁺, lægemidler, toksiner, og organiske syrer/baser fra peritubulære kapillærer ind i tubulært lumen. Det finjusterer pH og eliminerer stoffer ikke filtreret ved glomerulus.

4. Koncentration og opbevaring

Samlerørets ADH-afhængige vand-permeabilitet bestemmer endelig urin-koncentration (50–1200 mOsm/kg). Urin dræner derefter via papillære gange → mindre/større kalykser → nyre-bækken → urinveje (via peristaltik) → urinblære (opbevaring) → urinrør (mikturition).

Regulatoriske systemer

RAAS, ADH, ANP, sympatisk tone, og lokale autakoider justerer GFR, reabsorption og sekretion for at opretholde volumen, osmolaritet, pH og kalium-balance.

Således er urin-produktion kontinuerlig på nefron-niveau, men ekskretion sker som diskrete mikturition-begivenheder.