Stetoskop: Design, akustiske principper og klinisk anvendelse

Et stetoskop er et akustisk medicinsk instrument til auskultation – lytning til indre kropslyde (hjerte, lunger, tarms, vaskulære bruits).

Nøglekomponenter

• Bryststykke – Dobbelt-sidet: membran (høje frekvenser: S1, S2, åndedragslyde, tarmslyde) og klokke (lave frekvenser: S3, S4, blæsninger, bruits). Nogle modeller har justerbar membran.
• Slanger – Typisk PVC eller gummi; dobbelt-lumen i high-end modeller for at reducere støjartefakter.
• Ørestykker – Vinklede, bløde tætningstips, der retter lyd ind i øregange.
• Binauraler – Metalrør, der forbinder slanger til ørestykker; fjederspænding justerer pasform.

Fysik

Lydbølger vibrerer membranen → trykbølger bevæger sig gennem luftsøjlen i slangen → forstærkes af rørs resonansegenskaber (længde/diameter) → høres af undersøgeren. Elektroniske stetoskoper tilføjer piezoelektrisk forstærkning, filtrering og optagelse.

Kliniske anvendelser

• Kardiologisk: frekvens, rytme, blæsninger, gallop, rib
• Pulmonologisk: krepitationer, visken, rhonchi, stridor, pleurafriktion
• Abdominal: tarmslyde, bruits (renale, aortale)
• Vaskulært: carotis/femoral bruits, blodtryksauskultation (Korotkoff-lyde)

Korrekt teknik: Stille værelse, patient positioneret, fast membrankontakt, systematiske auskultationspunkter.