Ultralyd ved hypoparatyreoidisme: Indikationer, fordele & begrænsninger

Hals-ultralyd ved hypoparatyreoidisme: Hvornår den bruges og hvad den viser

Ja, hals-ultralyd er indikeret ved mistanke om eller bekræftet hypoparatyreoidisme for at evaluere paratyreoideas anatomi og ætiologi.

Hvad ultralyd vurderer

• Paratyreoideas antal, størrelse, placering: Normal = 4 kirtler (2 superiore, 2 inferiore). Ved hypoparatyreoidisme kan kirtler være fraværende, atrofiske, ektopiske eller erstattet af fedt/fibrose.
• Ætiologiske ledetråde:
  • Post-kirurgisk (skjoldbruskkirtel-ektomi): kirurgisk sår-forvoksning, fraværende kirtler.
  • Autoimmun: kirtler kan være små/hypoekkoogene; associeret thyreoiditis (Hashimoto's).
  • Genetisk (f.eks. DiGeorge): fraværende/tymus-aplasi.
  • Infiltrativ: hæmokromatose, Wilsons, metastaser – kirtler forstørrede/erstattet.
• Associeret skjoldbruskkirtel-patologi: Knolter, struma, thyreoiditis (almindelig sameksistens).
• Vaskularitet (Doppler): Vurderer kirtel-levendeevne.

Begrænsninger

• Operatørafhængig; normale kirtler ofte ikke visualiseret (små, posteriore).
• Kan ikke vurdere funktion (PTH-sekretion) – kræver serum PTH, calcium, phosphat, magnesium, 25-OH vitamin D, urin-calcium.
• Ektopiske kirtler (mediastinum) overses – kan kræve Sestamibi, 4D-CT, MRI.

Hvornår ultralyd bestilles

• Post-skjoldbruskkirtel-ektomi hypocalcæmi (vedvarende >6 måneder)
• Autoimmun polyglandulært syndrom-arbejde
• Pre-operativ planlægning til paratyreoidea-autotransplantation
• Vurdering af hals-tumefaktion

Ultralyd er adjuvant – biokemisk diagnostik er primær. Endokrinolog + endokrin kirurg samarbejde er ideelt.