Hvorfor kaldes normalt saltvand

Udtrykket "normalt saltvand" kommer fra begrebet "normalitet", som var en ældre måleenhed for koncentration i kemi. En normal opløsning er en, der indeholder en ækvivalent opløst stof pr. liter opløsning. I tilfælde af natriumchlorid (NaCl) er ækvivalentvægten lig med molekylvægten divideret med ionens valens (ladning). For NaCl er molekylvægten 58,44 g/mol, og valensen er 1. Derfor er ækvivalentvægten af ​​NaCl 58,44 g/mol / 1 =58,44 g/mol.

En normal saltvandsopløsning indeholder 1 ækvivalent NaCl pr. liter opløsning. Det betyder, at den indeholder 58,44 gram NaCl opløst i 1 liter vand. Koncentrationen af ​​normalt saltvand udtrykkes ofte som en procentdel af vægt/volumen (w/v), hvilket i dette tilfælde er 0,9% (58,44 g / 6000 ml * 100). Derfor er normalt saltvand også almindeligt kendt som 0,9% saltvand.

Udtrykket "normalt saltvand" bruges ofte i flæng med "fysiologisk saltvand" eller "isotonisk saltvand". Fysiologisk saltvand er en opløsning, der har et lignende osmotisk tryk som humant blod, som er omkring 7,4 atm. Isotonisk saltvand er en opløsning, der har samme osmotiske tryk som en bestemt væske eller væv. I forbindelse med medicinsk brug refererer "normalt saltvand" og "fysiologisk saltvand" generelt til den samme opløsning, som er en 0,9% w/v natriumchloridopløsning.