Træningsterapi: Definition, modaliteter og kliniske anvendelser

Træningsterapi er den systematiske forskrivning af fysisk aktivitet til at behandle eller forebygge sundhedstilstande, optimere funktion og forbedre velvære.

Kerne-modaliteter

• Strækning: Statisk, dynamisk, PNF → fleksibilitet, ROM.
• Styrketræning: Modstand (bånd, vægte, kropsvægt) → muskelkraft, utholdenhed.
• Aerob/Utholdenhed: Gange, cykling, svømning → kardiovaskulær fitness.
• Balance/Proprioception: En-ben-stå, wobble-board → fald-prævention.
• Funktionel træning: Opgave-specifik (sid-stå, trappegå) → virkeligheds-nær kapacitet.
• Akvatisk terapi: Løftkraft reducerer led-belastning; modstand træner styrke.

Behandlede tilstande

• Musculoskeletale: Rygsmerter, OA, tendinopati, post-op rehab
• Kardiovaskulære: KHK, Hjertesvigt, PAK, hypertoni
• Neurologiske: Apopleksi, Parkinson, MS, Rygmarvsskade
• Respiratoriske: KOL, astma, post-COVID
• Metaboliske: Type 2 diabetes, fedme, metabolsk syndrom
• Mentalt helbred: Depression, angst, PTSD
• Geriatriske: Svaghed, sarkopeni, fald-prævention
• Onkologiske: Kræft-relateret træthed, lymfødem

Forskrivnings-principper

• Individualiseret (FITT: Frekvens, Intensitet, Tid, Type)
• Progressiv overbelastning
• Overvåget initielt → selvstændig vedligeholdelse
• Integreret med tværfaglig plan

Udleveret af fysioterapeuter, trænings-fysiologer, kinæsiologer, eller trænede læger.