Gaumenhage i ortodontik: Design, funktion og klinisk brug

En gaumenhage er et fast auxiliare, der svæves eller bonder til palatalsiden af overkæbstænder (meist første storekind) for at ankere interarc-elastikker til klasse II-korrektion.

Design og placering

• Materiale: Rustfrit stål eller NiTi-tråd (0,032–0,036").
• Form: L-formet eller J-formet; lodret arm udstrækker gingivalt fra molarbånd/bracket-base.
• Befæstelse: Prik-svejset til molarbånd eller bonet direkte til palatal email (med komposit).
• Position: Mesialt eller distal til molarrør; orienteret til elastik-engagement til mandibulære hager/brackets.

Mekanik

• Kraftvektor: Posterior-superior på mandibulær bue (retraktion); anterior-inferior på maksillær bue (protraktion/ankerforstærkning).
• Elastik-konfiguration: Klasse II (maksillær molar-hage → mandibulær cuspid/bicuspid-hage). Kraft: 2–4 oz (50–100g) pr. side.
• Indikationer: Let-moderat klasse II, asymmetrisk molarelation, ankerforstærkning under pladslukning.

Fordele vs. alternativer

• Mere hygiejnisk end hovedgear (intraoral kun).
• Bedre compliance end hovedgear (altid på plads).
• Mindre voluminøst end transpalatalbue + Nance-knap.
• Kan kombineres med TADs til absolut anker.

Behandlingsvarighed

Typisk 6–12 måneder, afhængigt af alvorlighed og compliance med elastik-bær (12–22 timer/dag). Fjernes efter klasse II-korrektion, før afrunding.