Manukahonning til benår: En historisk og moderne kur

Oldtidens egyptere brugte honning blandet med vin og mælk som base for medicinske urter; Aristoteles (ca. 350 f.Kr.) beskrev dens brug i medicinen, ligesom den græske læge Dioskorides (ca. 50 e.Kr.), og den nævnes flere steder i Det Gamle Testamente. I dag bruges honning igen til mange sårtyper, herunder benår. Manukahonning er en højkvalitets honning produceret i New Zealand af bier, der kun samler nectar fra blomsterne på manukabusken.

Molan Gold Standard

I en undersøgelse af honningens medicinske egenskaber påpeger Frans Theunissen, at den første forskning, der demonstrerede honningens antimikrobielle virkning, blev udført i 1892 af den hollandske videnskabsmand Van Ketel.

Verdens førende forsker inden for honningens medicinske egenskaber er Peter Molan fra University of Waikato. Han påpeger, at de fleste honningtyper har medicinske egenskaber i en vis grad, og udviklede Molan Gold Standard (MGS), som måler niveauer af terapeutiske stoffer i honning til medicinsk brug.

Honning trækker vand fra bakterier

Som alle sukkerarter er honning hygroskopisk. Det betyder, at den trækker vand til sig.

Bakterier har brug for vand for at overleve, og man antog oprindeligt, at fraværet af vand var den primære antibakterielle effekt.

I World Wide Wounds skriver Molan, at honning beholder sin mikrobielle aktivitet selv efter at være udtyndet til et niveau, hvor den ikke længere kan trække vand til sig. Faktisk bliver den mere effektiv.

Honning producerer hydrogenperoxid

Når honning udtyndes, produceres hydrogenperoxid.

Som en 3 % løsning blev hydrogenperoxid tidligere brugt som sårrenrensmiddel, men mistet popularitet, fordi det skader væv og forårsager inflammation.

Det hydrogenperoxid, honning producerer, er omkring 1.000 gange svagere end 3 % løsningen, men lige så effektivt. Det reducerer inflammation og skader ikke vævceller.

Ekspertindsigt

At pålægge honning på et sår skaber fordele, der går udover de hygroskopiske og antibakterielle effekter.

Lymfocyter (hvide blodlegemer), der bekæmper infektioner, stimuleres af honning.

B-lymfocyter danner antistoffer, der bekæmper bakteriers giftofder. T-lymfocyter angriber kroppsceller, der er invaderet af virus eller kræft. Begge øger hurtigt ved honningkoncentrationer så lave som 0,1 %, og fagocyter, der indslukker bakterier, stimuleres ved koncentrationer så lave som 1 %.

Honning hjælper med at helbrede såre

Honnings medicinske effektivitet varierer afhængigt af oprindelse og behandling.

I 2001 udførte Molan forskning på to typer newzealandsk honning, hvoraf den ene var en multifloral honning kendt for virkning via hydrogenperoxid. Den anden var manukahonning, der har fytokemiske virkninger, dvs. plantekemikalier, der kan beskytte mod eller forhindre sygdom.

Molan fandt begge honningtyper lige effektive, men advarede om, at ikke al honning er egnet til medicinsk brug.

University of Waikato, hvor han arbejder, leverer den nye internationale standard, Molan Gold Scale, til markedsførere af manukahonning for at hjælpe forbruggere med at genkende, at den er af medicinsk kvalitet og egnet til behandling af såre som benår.