Blodigler: Biologi, levesteder og historiske medicinske anvendelser

Blodigler – biologisk baggrund

En blodigl er en segmenteret orm. De svømmer i vand og bevæger sig på land. En sugemund findes i hver ende. Ingen ben, ingen giller eller lunger. Flere fine blodkar nær overfladen optager ilt og afgiver CO2. Blodigler æder ikke kun blod, men også padder, snegle og andre små dyr i søer.

Medicinsk blodigl-terapi

Efter operation går friskt, iltrigt blod fra lungerne direkte til operationsområdet. Det gamle blod har svært ved at forlade området og komme retur til lunge/hjerte. Det gamle blod gør området koldt og mørkt i farven. Blodigler sættes på det forfarvede område for at suge det gamle blod ud, så friskt blod kan indtræde. Blodigler kan æde i 10 minutter op til en time. De suger 1-2 tsk. blod per måltid. Når de er færdige, falder de af. Blodigler genbruges ikke – de lægges i alkohol for at dø.

Behandling af Kasabach-Merritt syndrom

Kasabach-Merritt syndrom kendes på lave trombocyter, ødelagte røde blodceller, hurtigt voksende vaskulære tumorer, eller hæmmet koagulation. Under måltid udskiller blodigler hirudin, et antikoagulant, der forhindrer blodkoagulation.

Venøs kongestion

Ved genfæstning/transplantationskirurgi og flap-kirurgi er arterier lette at fæste (tykke vægge). Vener er tynde og svære at fæste. Resultat: blod i genfæstet del bliver stagnerende, da vener ikke kan afløbe blodet. Blodigler overtar venernes job, suger brugt blod ud, tillader friskt blod at indtræde og holde området sundt. Det giver vener mere tid til at hele.

Hirudin

Blodigler producerer antikoagulantet hirudin, der kan hæmme blodkoagulation i 4+ timer. Hirudin er bevist gavnligt for hjertepatienter med hjerteanfald, angina, eller angioplastik.