Erytem: Definition, årsager og kliniske mønstre

Erytem (fra græsk erythros, "rød") er hudrødme forårsaget af kapillær dilatation og øget blodflow i det overfladerlige dermis. Det er et fysisk tegn, ikke en diagnose – kontekst bestemmer ætiologien.

Mekanisme

• Vasodilatation medieret af histamine, prostaglandiner, nitric oxide, cytokiner, neuropeptider.
• Blancherer ved pres (diaskopi) → skelner fra purpura (ikke-blancherende blødning).

Almindelige årsager efter kategori

• Inflammatoriske: Infektion (celulitis), dermatit, solbrændelse, lægemiddel-udbrud.
• Vaskulære: Rosacea, teleangiektasier, stase-dermatit.
• Autoimmune: Lupus (malar rush), dermatomyositis (heliotrope rush, Gottrons papler).
• Neoplastiske/Paraneoplastiske: Erythema gyratum repens, cutant T-celle-lymfom.
• Fysiologiske: Rødme ved skam, motion, varme.

Morfologiske mønstre (Vinkler til diagnostik)

• Morbilliform (mæslinge-lignende)
• Targetoid (erythema multiforme)
• Annulær (ringformet)
• Gyrat/serpiginøs
• Reticuleret (net-lignende)
• Diffus (erythrodermi)

Klinisk vurdering

• Udbredelse, morfologi, udvikling, tilhørende symptomer (kløe, smerte, feber).
• Diaskopi, dermatoskopi, biopsi hvis usikker.

Erytem er et tegn, ikke en diagnose. Kontekst bestemmer ætiologien.