Hvordan sygdom ændrer hudfarve: Fra bleghed til hyperpigmentering

Hudfarve-ændringer signalerer ofte systemisk sygdom. Genkendelse hjælper tidlig diagnostik.

Bleghed / Hypopigmentering

• Anæmi: Reduceret oxyhemoglobin → bleg hud, konjunktiva, negleleje.
• Vitiligo: Autoimmun melanocyt-forringelse → depigmenterede makuler.
• Albinisme: Genetisk tyrosinase-mangel → fravær af melanin.

Hyperpigmentering

• Addisons sygdom: ACTH/MSH-eksces → diffus bronze, håndflade-knuder, bukkal slimhinde.
• Hæmokromatose: Jern-deponering → skifer-gå (bronze-diabetes).
• Acanthosis nigricans: Fløjtet aksillær/hals hyperpigmentering → insulinresistens, malignitet (mave).
• Melasma: Hormonelt (graviditet, p-piller) + UV → ansigts-pletter.
• Medicin-induceret: Minocyclin (blå-grå), amiodaron (skifer), kemoterapi.

Gul / Icterus

• Hepatocellulær (hepatit, cirrose), obstructiv (sten, pankreas-ca), hæmolytisk.
• Skleral-icterus første tegn; hud gul ved bilirubin >2–3 mg/dL.

Rød / Erytem

• Infektion (cellulitis), autoimmun (lupus malar udslæt), medicin-reaktion, carcinoid-flush.

Blå / Cyanose

• Central (kardiopulmonal) vs. perifer (vaskulær); methemoglobinæmi (chokolade-cyanose).

Handlen

Ny eller ændret hudfarve → almen praksis → dermatologi/hematologi/endokrinolog henvisning efter behov.