Dårlig ånde (halitose): Hvorfor den lugter fra munden, men ikke fra næsen

Fysiologien bag opfattelsen

Mund-oprindelig halitose opfattes ofte ved mund-udåndning, men ikke næse-udåndning, fordi:

• Tungebelæg: Den posteriore dorsum rummer anaerobe bakterier, der producerer flygtige svovlforbindelser (VSC: hydrogen sulfid, methyl mercaptan). Mundåndning frigør VSC'er direkte; næse-luftstrøm omgår mundhulen.
• Parodontitis: Subgingivale biofilmer genererer VSC'er udåndet via mund.
• Sinuitis / post-nasal drip: Infektiøs slem dræner i oropharynx, tilføjer lugt ved mund-udåndning; næse-luft kan være mindre påvirket, hvis sinus-ostier er åbne.
• Xerostomi (tør mund): ↓ slym → ↑ bakterielast; værre ved mundåndning.
• Systemiske årsager: Diabetisk ketoacidose (aceton), uræmi (ammoniak), hepatisk fetor – detekterbar begge veje, men ofte stærkere via mund.

Behandling

• Tungescraping (posterior → anterior) dagligt.
• Tandsnor + tandbørstning 2×/dag.
• Væskebalance.
• Behandl parodontitis, sinuitis.
• Medicinsk vurdering ved vedvarende på trods af god mundhygiejne.

Forskellen "mund vs. næse" er et diagnostisk spor: hvis lugt kun er oral, fokuser på oral/sinusal kilde; hvis begge, overvej systemiske.