Pulmonal surfactant: Hvordan det holder alveoler stabile og gør gasudveksling effektiv

Pulmonal surfactant er en lipoproteinskompleks – 90% lipider (primært dipalmitoylfosfatidylcholin) og 10% proteiner (SP-A, B, C, D) – sekreteret af type II pneumocyter. Det udkleder alveolærluft-væske-grænsefladen og er essentiel for levedygtig respiration.

Vigtige funktioner

1. Reducerer overfladespænding: Ved at adsorbere ved luft-væske-grænsefladen sænker surfactant overfladespændingen disproportionsvist ved lave lungvolumener (LaPlaces lov: P = 2T/r). Dette forhindrer alveolærkollaps (atelektase) ved udåndingsende.
2. Stabiliserer alveoler: Udligner tryk på tværs af alveoler af forskellige størrelser, forhindrer små alveoler i at tømme sig ind i større.
3. Øger compliance: Reducerer arbejdet ved åndedræt ved at mindske det elastiske retraktions-tryk, der kræves for opblæsning.
4. Forbedrer gasudveksling: Opretholder åbne alveoler for optimal ventilations-perfusions-matching og diffusion.
5. Immunforsvar: SP-A og SP-D er collectiner, der opsonerer patogener og modulerer inflammation.

Klinisk relevans

• Neonatal RDS: Surfactantmangel hos præmature spedbarn forårsager atelektase og hypoxi. Behandles med eksogen surfactant plus CPAP eller ventilation.
• ARDS: Surfactant-inaktivering og nedbrydning bidrager til alveolærkollaps.
• Surfactant-terapi: Intratrakeal instillation forbedrer udfald ved RDS; undersøges ved ARDS.

Surfactant er essentiel for respiration ved fødsel og hele livet igennem.