Aponevrose: Definition, funktion og anatomi

En aponevrose (flertal: aponevroses) er en flad, bred, skive-lignende sene bestemt af dense, fibrose bindevæv (primært type I kollagen). Den tjener som afslutning eller hæfte for en flad eller bred muskel, blander sig med periostet af knoglen, det dybe fascia, eller aponevrosen af en anden muskel.

Nøgletræk

• Struktur: Fladt, bånd-lignende eller skive-lignende; blank, hvid, relativt uelastisk.
• Sammensætning: Parallelle bundter af kollagenfibre med spredte fibroblaster; ligesene men bredere og tyndere.
• Hæftning: Dækker ofte overfladen af en muskel (f.eks. m. obliquus externus abdominis aponevrose) eller former en intermediær forbindelse mellem muskel og knoglen (f.eks. galea aponeurotica, palmar/plantar aponevroses).
• Funktioner:
  • Giver bred, stærk hæftning for muskler med brede oprindelser/hæftninger.
  • Fordeler trækkerkræfter over et større areal, reducerer spændingskoncentration.
  • Adskiller nabomuskelgrupper (intermuskulære septa).
  • Former fibrose vægter og snore (f.eks. flexor retinakulum).

Almindelige eksempler

• Galea aponeurotica (epikraniell aponevrose): Forbinder m. frontalis og m. occipitalis over kraniet.
• Abdominale aponevroses: M. obliquus externus, internus, transversus abdominis aponevroses former rektusskeden og linea alba.
• Palmar og plantar aponevroses: Forkrobes til palmar fascia og plantar fascia, beskytter neurovaskulære strukturer og opretholder buer.
• Thorakolumbal fascia: Aponevrotisk investering af dybe rygmuskler.

Aponevroser er i princip bredere sener; histologisk og funktionelt ligesom men tilpasset brede, flade muskelhæftninger.