Kan is give acne? Mælkeprodukters rolle i udbrud

Forholdet kost-acne har gennemgået en hel bue: Fra «fast faktum» i 1950'ernes dermatologibøger → afvist som myte i årti → genvundet troværdighed i 2000-tallet. I dag peger evidens mod mælkeprodukter (især mælk/is) som udløsere.

Store populationsstudier viser sammenhæng

En systematisk oversigt (Ferdowsian & Levin, Skin Therapy Letter 2009) af studier fra 2005+ fandt konsistent sammenhæng mælkeforbrug ↔ acne-alvorlighed.

• Stude >9.000 piger + 4.000 drenge (9–15 år): >2 portioner mælk/dag → 20 % (piger) / 16 % (drenge) højere risiko for svær acne vs. <1 portion.
• Flere andre kohorter bekræfter mønsteret.

Mekanisme: IGF-1 (insulin-lignende vækstfaktor-1)

1. Køer producerer IGF-1 (identisk med humant). Ved behandling med væksthormoner → endnu mere IGF-1 i mælken.
2. Mælkeforbrug → stiger frit IGF-1 i blodet (insulin-respons frigør det fra bindingssproteiner).
3. IGF-1 stimulerer ureguleret vævsvækst i hårfollikler → talg fældes → acne-læsioner.
4. Bonus-risiko: Højt IGF-1 linkes til øget kræftrisiko (Physicians Committee for Responsible Medicine).

American Academy of Dermatology (AAD) stilling

AAD holder fast: «Ingen mad forårsager acne.» Men tilføjer: «Hvis du oplever sammenhæng, undgå den mad.» Individual variation er stor.

Praktisk råd

• Prøv 4–6 ugers mælkefri periode (havre-/mandel-/havredrik, plantemælk).
• Sørg for calcium/vitamin D fra andre kilder.
• Ost og yoghurt virker mindre problematiske end flydende mælk (fermentering nedbryder nogle vækstfaktorer).
• Vurder effekt – din hud, din beslutning.