Bivirkninger af jodterapi – fra milde til livstruende

Jod i diagnostik og behandling

Jod anvendes til skjoldbruskkirteltilstande (diagnostik/behandling). Bivirkninger er sjældne, men varierer fra milde ("jodisme") til livstruende anafylaksi. Jodallergi skal anmeldes før radiologiske procedurer.

Terapeutisk brug

Jod optages af skjoldbruskkirtelen til hormonproduktion (vital for stofskifte). Jodmangelsygdomme sjældne i udviklede lande. Jod gives terapeutisk ved jodmangel. Store doser kan paradoxalt stoppe skjoldbruskkirtelen midlertidigt → brugt ved hyperthyreose-nødsituationer. Radioaktivt jod behandler Graves sygdom (autoimmun hyperthyreose).

Andre jodkilder

Kontrastmidler (CT-scanning) kan indeholde frit jod. Antiseptika, jodiseret salt, brødskonserveringsmidler, fisk/skaldyr.

Oralt jod

Normalt sikkert. Overdosis: diarré, kvalme, mavesmerter, mild feber, hovedpine, metallisk smag, følelsesløshed/prikken i hænder/fødder, forstørrede spytkirtler. Allergi: sjælden (eksem, svær åndedræt, brysttæthed). Anafylaksi: meget sjælden (faldende blodtryk, åndedrætsbesvær, uregelmæssig hjerterytme).

Radioaktiv jodterapi

Behandler Graves sygdom. Lav stråling → lav kræftrisiko. Bivirkninger: milde halssmerter, forstørrede spytkirtler, kvalme (timer). Kan give gradvis skjoldbruskkirtelsvigt → hypothyreose. Gravide/ammende må IKKE modtage radioaktivt jod (risiko for foster-skade).

Kontrastmiddel-reaktioner

Jod i CT-kontrast giver reaktioner, der ligner allergi, men involverer ikke immunsystemet. Milde: hududslag (røde, kløende bletter, varierer i størrelse/form, varer dage). Angioødem: svulst under huden (ansigt/strubehoved → åndedrætsbesvær). Alvorlige: astmatisk luftvejskonstriktion, anafylaksi.