DNA Gelelektroforese: Omfattende Sammenligning af Metoder & Teknikker

Princippet

Gelelektroforese er en standardteknik til at adskille DNA, RNA eller protein gennem et gel ved hjælp af en elektrisk strøm. Den udnytter molekyllernes elektriske ladning til at separere dem i et gel under elektrisk strøm.

Agarose

  • Mest almindelig metode til visualisering af DNA. Forskellige agarose-procenter afhænger af DNA-fragmentstørrelse.
  • Lav procent (0,7 %) → opløser store DNA-fragmenter.
  • Høj procent (2 %) → visualiserer små fragmenter.
  • Ethidiumbromid bruges ofte – interkalere med DNA og fluorescerer i UV-lys.

Polyacrylamid

  • Adskiller DNA-fragmenter så små som 10 basepar op til 1 kb. Smalt separationsområde, men høj opløsning.
  • Mere kompliceret at forberede. Store DNA-mængder kan lastes uden at påvirke opløsning.
  • Ethidiumbromid bruges også her, men polyacrylamid kan kvælce fluorescens, hvilket gør det svært at visualisere små DNA-mængder.

Pulsfelt (Pulse-Field)

  • Bruges til at adskille store DNA-molekyler, ofte til genotypning.
  • Store fragmenter migrerer med lignende hastighed → svært at adskille bånd.
  • Pulsfelt elektroforese skifter det elektriske felt → større separation og opløsning.

Kapillær

  • Hurtig og følsom metode til DNA-separation. Små DNA-mængder kan opløses.
  • Visualisering via fluorescensmærkning eller UV-lys.

Denaturerende

  • DNA-struktur kan komplicere separation. Urea og formamid kan ødelægge struktur ved at sænke DNAs smeltepunkt.
  • Kan bruges i både agarose- og polyacrylamid-gel.

Overvejelser

  • Valg af elektroforesemetode afhænger af størrelsen på DNA-fragmenter, der skal adskilles.
  • Hvordan DNA skal bruges efter separation bestemmer den endelige metode.

Medicinsk forskning