Krogorm: Identifikation, æg og livscyklus

Den voksne krogorm lever i tyndtarmen, hvor den hæfter sig med seks skarpe tænder og søger blod gennem tarmvæggen. Krogorme er i gennemsnit mellem 5 og 10 millimeter lange.

Æg

• Hunnen lægger sine æg i tarmkanalen, hvorefter de udskilles med afføringen. Krogormæggene er mikroskopiske og usynlige for blotte øje.

Første larvestadium

• Under gunstige forhold klækker larverne i afføringen efter én til to dage. Disse tynde, flade, næsten mikroskopiske larver fortsætter med at vokse i afføringen eller i jorden.

Infektionsdygtige larver

• Efter fem til ti dage har larverne hudet to gange og udviklet sig til filariforme (infektionsdygtige) larver. Disse kan overleve i tre til fire uger i skyggefuld, fugtig jord.

Indtræden i værten

• Ved kontakt med menneskehud (fx ved at gå barfodtet udendørs) hæfter larverne sig og borer sig ind i huden. De bliver så transporteret via blodkar til hjertet og derefter til lungerne. De infektionsdygtige larver er stadig næsten mikroskopiske og kan trænge ind i små blodkar.

Vandring til maven

• Når larverne når lungerne, trænger de ind i lungens alveoler (luftbobler) og klatrer op ad bronkietræet til farynxen (slukhalsen). Fra farynxen bevæger de sig til maven og endeligt til tyndtarmen.

Opnåelse af voksen alder

• Inde i tyndtarmen hæfter krogormen sig til tarmvæggen med sine seks skarpe tænder, hvor den forbliver i sin voksne levetid (et til to år).