Naturlig diamantdannelse: Dybt ned i jordens processer

Diamanter er native krystallinsk carbon og det hårdeste kendte materiale. Næsten farveløse. Når de er transparente og uden fejl, er de højt værdsatte som edelsten. Industrielt anvendes som abrasiver (slibermidler).

Naturlig dannelsesproces

Diamanter begyndte at danne for ~3,3 mia. år siden. Betingelser: >150 km dybde i jordens mandel (vulkanisk magma).

Dannelsesbetingelser

• Krystalliseret fra carbon.
• Carbon blander med smeltet magma ved: ~1.000 °C og ~50 kbar (50.000 gange jordoverfladens tryk).

Lokation

Selvom de danes dybt, brydes de op i jordoverfladen. Kan findes tusinder km fra dannelsessted. Magma udstødes hurtigt gennem vulkaniske rør ("kimberlite-rør") og bringer diamanter med op. Processen kan ske 1–3 mia. år efter dannelse. Diamanter findes i miner, floder, havbunde – men præcis dannelsessted kan ikke afsløres fra fundsted.

Farve

• Farve afhænger af spor-mineraler ved dannelse.
• Fleste er gulgrå; helt farveløse er sjældne.
• Bor-forurening → blåt skær. Sekundære depotter efter erosion fra primære i vulkanrør.

Syntetiske diamanter

Fremstilles i laboratorier via kemiske/fysiske processer (f.eks. laser på glast carbon). Mange ligner naturlige optisk, men mangler fuld egenskabs-rækkevidde (hårdhed, termisk ledning, optisk præcision).

Markeds-virkelighed: I dag udgør syntetiske diamanter en voksende andel af markedet – billigere, etisk fortrædelige (ingen konflikt-diamanter), men med lavere genkøbsværdi.