Drikkevandsanalyse for coliform-bakterier: Sikkerhed og kvalitet

Coliform-bakterier, fundet i tyndtarmen hos varmblodede dyr (inkl. mennesker), er indikatorer på vandsforurening. De er generelt ikke skadelige i sig selv, men deres tilstedeværelse antyder forurening med fækalstof, som kan indeholde andre organismer, der forårsager sygdomme fra mild diarré/kramper til nyresvigt hos immunforsvarede grupper (spædbarn, ældre). Folkesundhedsmyndigheder pålægger regelmæssig test af drikke- og badevand. Fire godkendte laboratorie-tests findes.

Tilværelsestest (Presence-Absence)

• Følsom, økonomisk, effektiv – typisk testtid under 1 min for 100 mL prøve. Bestemmer ikke antal kolonier, kun tilstedeværelse. Kan give falsk-positive resultater.

Membranfiltertest

• Vandprøve filtreres gennem membran, der retinerer bakterier, som overføres til vækstmedium til identifikation og optælling. Ikke brugbart ved højt rodnet vand (partikler forstyrrer vækst). Kan ikke påvise bakterier midlertidigt undertrykt af klorning, men med potentiale for genopståen.

Multi-tube gæringstest

• Vand fordybes og fordeles på flere rør: hvert rør indeholder stof specifikt for visse coliform-typer. Bakterier forårsager farveskift i medium. Kun statistisk indikation (Mest Sandsynlige Tal). Mindre præcis og mere tidskrævende end membranfiltertest. Bruges kun når membranfilter ikke er pålideligt pga. rodning eller bekræftelse er nødvendig.

MMO-MUG test

• Udviklet ca. 1990, nyeste godkendte metode. Vandprøve eksponeres for MMO-MUG-medium i ca. 24 timer. Hvis farven skifter til en bestemt gul nuance, bekræftes coliformer.

Love og regulativer

• Generelt: ingen coliform-bakterier tilladt i drikkevand. Badevand med op til ~70 coliformer pr. 100 mL tilladt (rekreative områder er også vildtlivshabitater). USA-regler overholder Clean Water Act (1972, ændret 1977). EPA er federal myndighed for drikkevandsstandarder. 18 nationale primære drikkevandsregulativer. WHO har retningslinjer for drikkevandskvalitet.