Overvågning af atmosfærisk ustabilitet: Instrumenter og metoder

Atmosfærisk stabilitet

Atmosfærisk stabilitet relaterer sig til bevægelse og mætning af luftpakker. Overaktive og mættede luftpakker er mindre stabile og kan overvåges primært ved instrumenter, der måler lufttryk. Lufttryk relaterer sig til temperatur og stabilitet. Metoder – måling og kombination af forskellige atmosfæriske kvaliteter – er en anden måde at overvåge stabiliteten på.

Atmosfærisk/barometrisk tryk

• Måles som tryk/vekt af luften over en bestemt placering. Trykket relaterer sig til lufttætheden og vejrforholdene. Højere tryk = stabilt/fint vejr; lavt tryk = ustabilt/dårligt vejr. Løft er nødvendigt for at skabe ustabilitet. Kan skyldes stigende luft eller lavt tryk. Opvinde (stigende luft) måles ved at teste vindhastighed og retning. Opvinde er ofte ansvarlige for dramatiske stormhandlinger, da de skyder lavtryksluft opad og skaber hurtig ustabilitet.

Barometer

• Barometre måler barometrisk tryk. Kviksølv- og aneroide barometre er mest almindelige. Kviksølvbarometer: rør med kviksølv, der stiger/falder med lufttryk. Aneroidbarometer måler tryk i aneroid/sylfon-celler.

Meteorologisk ballon

• Kan måle atmosfærisk stabilitet ved at måle forhold højt oppe. Måler lufttryk, fugtighed, vindhastighed, temperatur. Består af let gummiballon fyldt med hydrogen/helium. Slippes i atmosfæren og flyver mile op for at måle og sende data tilbage.

Metoder

• Metoder måler visse atmosfæriske kvaliteter for at nå en samlet vurdering. Pasquill-Gifford-metoden måler overfladevind, overfladetemperatur, solstråling, skydekke og skyhøjde. Nyttig når ingen videnskabsmænd er til stede, men stabiliteten skal kendes. Eksempel: høj overfladevarme og lav overfladevind = ustabile forhold mere sandsynlige.