Jumping jacks og åndedræt: Hvordan motion påvirker din åndefrekvens

Fire typer fysisk aktivitet

De fire hovedtyper er aerob, muskelstyrkende, knoglestykkende og strækning. Aerobe øvelser som løb og jumping jacks kan også styrke muskler og knogler, men primært træner de hjertet til at bruge energien mere effektivt. Effekten på åndefrekvensen afhænger af intensitet og varighed.

Aerob motion

• Svømning, løb og jumping jacks er eksempler. Ved aerob motion bruger musklerne ilt. Kroppens øgede iltbehov øger åndefrekvensen, så du indånder mere ilt. Hjertefrekvensen stiger også, så blodet transporterer ilt hurtigere til musklerne.

Intensitet

• Intensitet er, hvor hårdt du får musklerne til at arbejde. Gradvist øget intensitet træner kroppen til at håndtere mere intensiv motion over tid. F.eks. start med 40 jumping jacks pr. minut; når det bliver let, øg til 50. Kroppen tilpasser sig, og åndefrekvensen stiger mindre ved samme belastning. Jo højere intensitet, desto større stigning i ånde- og hjertefrekvens.

Varighed

• Varighed er, hvor længe du kan udføre øvelsen uden pause. Varighed har en omvendt relation til intensitet: jo hårdere, desto kortere varighed. Du kan træne varigheden op ved gradvist at forlænge øvelsen. Ifølge Pennsylvania State University bør aerob motion vare mindst 12 minutter (uden opvarmning/afkøling); længere varighed giver bedre effekt.

Jumping jacks og åndefrekvens

• Regelbærende aerob motion gør kroppen i stand til at tolerere mere intensiv motion længere. Når kroppen tilpasser sig et bestemt antal jumping jacks, stiger åndefrekvensen mindre, og du opnår ikke samme fordel. For at fastholde fordelene skal du øge intensiteten – f.eks. flere jumping jacks på samme tid.