Energikilderne bag bevægelse

ATP (Adenosintrifosfat) leverer den primære energi til frivillige skeletmuskelkontraktioner. Men ATP udtømmes hurtigt ved intens aktivitet. Mælkesyre (laktat) overtager som energikilde under hård træning, så musklerne kan fortsætte med at kontrahere. Der findes også ufrivillige muskelkontraktioner, der ikke kræver ATP eller mælkesyre. Muskelspasmer og kramper er eksempler – forårsaget af efter-trænings-skader eller mineralmangel (ifølge Cornell University). Elstrøm kan også provocere ufrivillige kontraktioner. Elektrostimulatorer, tasere og elektriske stole tvinger muskelkontraktion i varierende grad.

Det skal du have (til demonstration)

  • Elektrostimulator (til muskelrehabilitering)
  • Løbesko

3 eksperimenter der viser principperne

  1. ATP → Mælkesyre-skift. Sprint så hårdt du kan i 30 sek. Afhængigt af form, føler du tæthed/bren i benene allerede efter 10 sek – det er mælkesyre der opbygger. Resten af sprintet bruger mælkesyre til at drive kontraktioner. Efter sprint svæller muskler af syren, men det forsvinder med tid og strækning.
  2. Ufrivillige kramper fra udmattelse. Træn hårdt i 3-5 timer med minimale pauser. Anaerob natur: sprint, pludselige intense bevægelser. Efter nogle timers hvile begynder muskler at krampe og spasme pga. udmattelse/overbelastning. Disse er ufrivillige kontraktioner uden ATP. Fodbold, basketball kan udløse det.
  3. El-strøm induceret kontraktion. Send strøm gennem benet med elektro-stimulator. Elektroder på lår, lav indstilling. Du føler let spænding i musklen – en ufrivillig kontraktion. Højere indstilling = intensere kontraktion.

Muskler er fascinerende maskiner – drevet af kemi, elektricitet og vilje.