|  | Sundhed og Sygdom >  | Folkesundhed og sikkerhed | Genoplivning (CPR)

HLR vs. defibrillering: Indikationer, rækkefølge og offentlig adgang til defibrillering

Kerneskel

HLR = manuel cirkulationsstøtte (brystkompressioner ± kunstig respiration) ved enhver hjertestop. Defibrillering = elektrisk chok for at afbryde kammerflimren (VF) eller pulsløs kammertakycardi (pVT).

Algoritme-integration (AHA 2020)

  1. Genkend hjertestop (ureagerende, ingen normal åndedræt, ingen puls).
  2. Aktiver 112 / hent AED.
  3. Start HLR med det samme (tryk hårdt/hurtigt 100–120/min, dybde 5–6 cm).
  4. Anvend AED så snart muligt – udsæt ikke HLR for AED-hentning.
  5. AED analyserer rytme → hvis chokbar (VF/pVT), giv chok → genoptag HLR 2 min → re-analysér.
  6. Hvis ikke-chokbar (asystoli/PEA) → fortsæt HLR, behandle reversible årsager (Hs & Ts).

Vigtige principper

  • Højkvalitets HLR er fundamentet; defibrillering er rytme-specifik.
  • Kompressionsfraktion >80% (minimer pauser).
  • Offentlig adgang til defibrillering (PAD) programmer ↑ overlevelse fra 10% → 40%+ for observeret VF.
  • Lægeredningsfolk: Hånds-udelukkende HLR (kun kompressioner) acceptabelt for voksne; konventionel (30:2) for børn/drukningsulykker/drug OD.

Efter-ROSC pleje

Målrettet temperaturstyring (32–36°C), koronarangiografi hvis STEMI mistankes, EEG for prognose, undgå hyperoksi/hypotoni.

Genoplivning (CPR)