Mental sundheds Case Managers: Rolle, ansvar og support

Case Managers – foranstrædere i behandling

Case managers udgør ofte frontlinjen i behandling af mennesker med mental sygdom. De koordinerer pleje og følger patienters fremskridt, der lider af alvorlige og debilitérende lidelser som bipolar lidelse og skizofreni. Over alt er deres rolle at hjælpe patienter med at navigere i det komplekse netværk af klinikker, læger og fællesskabsressourcer, der kan virke overvældende for patienter og deres familier.

Funktion

Ifølge U.S. Surgeon General's Office er en case managers hovedfunktion at arrangere kontinuerlig, integreret pleje for mennesker med mental sygdom. Opgaver strækker sig fra at hjælpe patienter med at få adgang til behandlingsressourcer til aktivt at delta i patientens pleje. Case managers ser sig selv som advokater for patienter, ifølge Case Management Society of America. Deres ekspertise i mental sundhedssystemet hjælper dem med at guide patienter til de rette ressourcer i et kommunalt behandlingssetup.

Historie

Case management vandt popularitet i 1980'erne, da mentalinstitutioner faldt i disfavor og flere med alvorlig mental sygdom blev reintegreret i samfundet. Der mødte de et fragmenteret plejesystem og utilstrækkelige fællesskabsressourcer, der gjorde det svært at leve med mental sygdom. Case managers blev opfattet som bindeleddet mellem patienter og en behandlingsregime, der tidligere administreredes på hospitaler. De sigter mod en omkostningseffektiv og mere human tilgang end institutionalisering.

Fordele

En studie fra 1989 af Andrew Borland i Psychiatric Services fandt, at intensiv case management hjalp med at stabilisere psykiatriske patienter, reducerede indlæggelsestid og nedsatte brug af akutte tjenester. En 1991-studie af Ronna Chamberlain i Community Mental Health Journal fandt dog, at case management i praksis kan referere til et bredt spektrum af tjenester, hver med forskellige resultater.

Overvejelser og kritik

Kritikere argumenterer for, at case managers ikke er lige så effektive ved alvorlig mental sygdom som læger i klinisk setting, hvor medicin kan overvåges og stress reguleres i et kontrolleret miljø. Case managers er ikke psykiatre eller psykiologer, men typisk socialarbejdere trænet til at forbinde patienter til ressourcer – ikke til at sikre, at de bruger dem. De er, ifølge kritikere, kun så effektive som den samarbejdsvilje, de får fra patienten.

Alternativer

Mange kommunale mental sundhedsprogrammer har begyndt at bruge peer advisors (med egne mental sundhedserfaringer) side om side med case managers som et støtte-netværk. En 1995-studie af C.J. Felton i Psychiatric Services fandt, at patienter med et netværk inkl. peer-specialister viste større gevinster – bedre selvbillede, udsigt og sociale strukturer – end dem med case managers alene.