Diabetes og BPH: Sambandet og hvordan man håndterer begge

Diabetes og benign prostatahyperplasi (BPH) er epidemiologisk og patofysiologisk forbundet.

Mekanismer

• Autonom neuropati: Diabetisk autonom neuropati → blæsedysfunktion (neurogen blæse), detrusor-underaktivitet, nedsat sansning → mimiker/forværrer BPH-urineringssymptomer.
• Hormonelt/metabolsk: Insulinmodstand → ↑ IGF-1, ændret androgen/østrogen-forhold → prostata-stromal proliferering. Hyperinsulinæmi fremmer vækst.
• Inflammation: Kronisk lavgrads inflammation (adipokiner, cytokiner) → prostata-vækst.
• Vaskulært: Endotel-dysfunktion → bækken-iskæmi → væv-omdannelse.

Klinisk påvirkning

• Diabetikere har højere BPH-prævalens, større prostater, alvorligere LUTS.
• Hurtigere progression, højere risiko for akut urinretention, urinvejsinfektioner, kirurgisk indgreb.
• Nykturi fra osmotisk diurese (hyperglykæmi) forværrer BPH-nykturi.

Mildring

• Glykemisk kontrol (HbA1c <7%).
• Vægttab, motion (↑ insulinfølsomhed, ↓ inflammation).
• Middelhavskost.
• Begræns alkohol, rygstop.
• Alfa-blokkere (tamsulosin) + 5-ARI (finasterid) hvis indikeret; overvåg for ortostase.
• Regelmæssig urologisk opfølgning.