Lymfom: Årsager og risikofaktorer
Kemisk eksponering
Løsningsmidler, pesticider, herbicider, nitrater i drikkevand. Disse stoffer kan forårsage DNS-skader og mutationer i lymfocyter (eHealthMD).
Autoimmunesygdomme
Systemisk lupus erythematosus (SLE), revmatoid artritis, Sjögrens syndrom, celiaki. Den kroniske immunaktivering og selvreaktivitet øger risikoen for lymfom (Dr. Wendy Hu).
Immunsuppressiv behandling
Efter organtransplantation (ciclosporin, tacrolimus, mycophenolat) eller ved autoimmunesygdomme. Nedsat immunovervågning tillader udvikling af EBV-drevne lymfomer (PTLD) og andre.
Svækket immunforsvar (infektioner)
- HIV/AIDS (stort øget risiko for diffus stor B-celle lymfom, primært CNS-lymfom).
- EBV (mononukleose), Hepatitis B/C, H. pylori (MALT-lymfom i mave), HTLV-1 (Adult T-celle leukæmi/lymfom).
Alder og genetik
- Alder: Incidens stiger markant efter 50–60 år. Maksimum 70–80 år.
- Genetik: Familiær hæbning (førstegrads slægtning med lymfom) dobbelt risiko. Viske gener (HLA, TNF, DNA-reparationsgener) identificeret ved GWAS.
Andre faktorer
- Ioniserende stråling (tidligere bestråling).
- Benzeneksponering (industriel).
- Overvægt/obesitet (især diffus stor B-celle lymfom).
- Rygning (modest øget risiko for visse undertyper).
Lymfom
- Lymfom prognose: Forståelse af Hodgkins og non-Hodgkins
- Lymfangiogram: Medicinske orddele og betydning
- Emfysem-overblik: Årsager, symptomer, diagnose og håndtering
- Kemoterapi ved lymfom: Forstå bivirkninger og håndtering
- Lymfom: Forstå typer, symptomer og behandling
- Serom vs. Talg-cyste: Vigtige forskelle i oprindelse, indhold og håndtering
- Stadium III lymfom: Prognose og forventninger
