Forstå livmoderhalskræft: Opdagelse, stadier og behandling

Livmoderhalskræft – incidens og opdagelse

ACS estimerer 11.270 nye tilfælde i USA 2009. Ofte opdaget ved rutine Pap-test (finder anormale celler). Behandling afhænger af stadie.

Identifikation

Livmoderhalsen (bund af livmoder) forbinder livmoder og skede. Ved fødsel dilaterer den. NCI: kræft starter langsomt som anormale celler → kræftceller vokser dybt ind i vævet.

Symptomer og diagnostik

• Ofte ingen symptomer tidligt. Senere: smerter i nedre maven/bækken, vaginal blødning, smerter ved samleje, unormal udflåd.
• Pap-test: Børste/svaber skraber celler fra skede/livmoderhals. Anormale celler → gentagelse eller kolposkopi (forstørrende instrument). Biopsi under narkose ved mistanke om dybe celler.

Kirurgi

• Laserkirurgi: Laserstråle forbrænder anormale celler. Bruges til præinvasiv kræft.
• Kryokirurgi: Indfrysning med flydende kvælstof. Også til præinvasiv.
• Konisation: Kegleformet fjernelse af livmoderhals (tidligt stadium). Biopsi af kanter → yderligere behandling hvis kræft i kanterne.
• Hysterektomi: Fjernelse af livmoderhals + livmoder (avanceret).
• Trakelektomi: Bevarer fertilitet – fjerner livmoderhals + øvre skede, kunstig åbning skabt i livmoderhalsen.

Stråleterapi

Højdotis røntgen mod livmoderhalsen. Ekstern (6-7 uger, ofte med kemo) eller intern (brachyterapi: radioaktivt materiale i cylinder/nåle i kræftceller). Bivirkninger: kvalme, træthed, løse afføring, opkast, solbrændet hud, forsnævret skede (dilatator 3-4 gange ugentligt hjælper).

Kemoterapi

Cytostatika (oral/IV) dræber kræftceller. Ofte kombineret med stråle/kirurgi. Bivirkninger: hårtab, opkast, kvalme, infektionsrisiko, træthed, mundsår, aptittab.